Andalusien er Europas golf-mekka. Her er der omkring 100 baner at boltre sig på. Cirka halvdelen findes på Costa del Sol. Og flere af banerne er blandt Europas bedste. Det trækker hvert år 1,5 millioner spanske og udenlandske golfturister til området. Spiller du golf, bør du derfor overveje at tage køllerne med til
Andalusien. Husk også at medbringe et gyldigt handicapbevis, da den
spanske golfunion kræver, at alle spillere har et sådant.
Følgende baner er blot eksempler på de golfmuligheder, du finder i Andalusien.
Alhaurín
Alhaurín blev anlagt i 1992 og designet af den kendte golfspiller
Severiano Ballesteros. Her er der tre gode baner, hvoraf den ene er meget teknisk svær på
grund af de mange bakker som giver et dårligt udsyn. Men når du først
har lært banen at kende og har gået op og ned af fairways mange gange,
så er det en ret underholdende bane. De to andre er par 3 baner og ideelle for
begyndere.
Club Golf La Siesta
Denne 9 huls bane er designet af Enrique Canales Busquet.
Trods det er en kort bane, har man alligevel en fornemmelse af at
spille på en meget større, takket være afstanden mellem teesteder og
greens der skifter ustandseligt. Den har en helt fantastisk udsigt over
Middelhavet fra hul 9.
El Paraiso Golf
Her er det udover de brede fairways og de mange vandhazarder den
fantastiske havudsigt der gør banen attraktiv. Det er virkelig værd at
nævne det 14. hul som er omgivet af et virkeligt smukt landskab med
søer og træer. Pas på hul 7, her skal man være meget omhyggelig gennem
de mange hazarder.
Estepona Golf
Dette er ikke mindre end en bjergbane. Den vilde flora og fauna er flot
bevaret. Den er karakteriseret af smalle fairways og flot designede
greens. Denne bane kræver en forholdsvis god teknik. Designet af Luis
López Martínez og åbnede i 1991.
La Cala North og South
To 18 hullers baner North Course og South Course. Begge baner er
udfordrende for spillere på alle niveauer. På North Course befinder man
sig i ørneland, med en fantastisk udsigt over South Course ned mod
havet. South Course omfatter et bølgende, fantastisk terræn. Det 10.
hul anses for La Cala's mest krævende par 5 hul, og på hul 12 er der en
"indbydende" sø foran green.
La Dama de Noche
Banen her er opkaldt efter de mange cestrum-buske "Dama de Noche".
Denne specielle busk, åbner sine blomster om natten og afgiver en svag
duft af parfume i hele dalen. Banen er belyst om aftenen, så alle
golfelskere har mulighed for at gå en runde og nyde denne duft. Banen
er komfortabel og har visse vanskelige punkter.
La Duquesa Golf
Mesterakitekten Robert Trent Jones har designet denne storslåede 18
huls bane som kombineret af et fantastisk landskab og den friske brise
fra Middelhavet gør det til en oplevelse at gå en runde her. Der er
intet bedre end at stå ved 8. hul og vide, at det vil være ekstremt
vanskeligt at være en værdig modstander til denne perfekte kombination
af natur og bane.
Lauro Golf
Kort beskrevet, er det næsten som at gå rundt i en olivenlund, når man
går sin runde på Lauro. Men det må ikke snyde, for det er virkelig
nødvendigt med koncentration, specielt ved det 9. og det 18. hul her er
greens beskyttede af vandhazarder. En blød bane ideel for alle
handicaps.
Los Naranjos Golf
Så absolut een af Solkystens mesterskabsbaner. Projekteret af Robert
Trent Jones. De lange terasselignende store bølgede greens er Robert
Trent Jones umiskendelige varemærke, men der en betragtelig forskel på
denne harmoniske og let kuperede bane, de første 9 huller, har brede
svungne fairways med blide skråninger mod de sidste 9 huller, som er
meget fladere. Der er gjort maximal brug af appelsintræer, hvorfra
banen har sit navn.
Málaga Royal Country Club
Designet af Tom Simpson og åbnet i 1925. Med et terræn langs kysten og
den anden del gennem hundrede af eucalyptus og mimosa-træer er en
absolut udfordring og meget attraktiv. Den henvender sig til
golfspillere på alle niveau.
Santa Maria
Pragtfuld udsigt over Middelhavet og særdeles velholdt. Fairways er
belagt med Tifway-græs. Det mest berømte hul på denne bane er det 6. En
meget populær bane på Costa del Sol der med sine store fyrtræer og
parkanlæg giver et helt specielt landskab. Banen der åbnede i 1991 er
designet af spanieren Antonio García Garrido.
Torrequebrada
Denne bane er blandt de bedste i Europa, og dermed selvfølgelig een af
de absolut mest populære baner på Solkysten. Banen er projekteret af
Jose Gancedo og han har brugt ikke mindre end 100 forskellige arter af
træer langs fairways. Den ligger tæt ved vandet og er bugtet men
panoramaudsigten og variationerne på hvert hul kompenserer for det
bølgende terræn. Der er masser af strategisk placerede bunkers og
vandhazarder. Hul 16 er et kort par 4 hul med dogleg til højre med
andetslag nedad mod en hævet green hvor flaget næsten ikke er synligt.
Læs mere om Andalusiens golfmuligheder på www.golf-andalucia.net
|