|
Der findes et utal af ridecentre og ranches i Andalusien, hvor det er
muligt at leje heste eller deltage på en organiseret tur. Om det så er
kystnært ved Costa de la Luz, rundtur til de hvide andalusiske hvide
landsbyer, trekking i det gamle banditområde ved Ronda eller smukke
naturoplevelser ved Granada i højderne på Sierra Nevada. Mulighederne
er mangfoldige.
Den Spanske Hest
Nogle af verdens fineste og smukkeste heste kommer fra Andalusien. Den
rene spanske hesterace har altid været kendt under navnet – Den Spanske
Hest. Andalusien var det område, hvor den rene spanske hesterace havde
sin vugge. Derfor blev hesten også kendt under navnet Andalusier eller
Andalusian horse.
Officielt er racens navn Pura Raza Española i forkortelse P.R.E. - stadig populært kaldet Den Spanske Hest. Den spanske hest er stamfaderen til to danske hesteracer; Frederiksborgeren og Knabstrupperen. Christian IV (1577-1648) importerede spanske hingste til sit stutteri for at forbedre de eksisterende danske heste.
En naturoplevelse
De spanske heste har en helt utrolig evne til at klare og udholde det mest ufremkommelige terræn. Og en rideferie i Andalusien kan være en naturoplevelse i en del af Spanien, som for
mange er helt ukendt. En intens oplevelse med hest, når den er i et
naturligt element.
Jerez de la Frontera er i kendt for sin rytterskole www.realescuela.org med imponerende dressuropvisninger med hvide andalusiske heste. I begyndelsen af maj er der i Jerez hestefestival, "Feria del Caballo.
|