|
Der bor cirka 350.000 sigøjnere i Andalusien, de fleste af dem i eller omkring Sevilla, Malaga og Almeria. Her har de levet i mere end 500 år. De spanske sigøjnere nedstammer fra Indien. For 1000 år siden brød de op fra Nordindien, rejste gennem Orienten og Østeuropa og bosatte sig i mange europæiske lande, blandt andet Spanien. De blandede deres egne traditioner med de spanske, arabiske og jødiske.
Adelige "egyptere"
Sigøjnerne blev i 1400-tallet godt modtaget ved hoffet og på godserne i
Andalusien. De præsenterede sig som adelige egyptere på flugt fra
forfølgelse og fik ofte gode kår hos deres beskyttere. De var dygtige
til smedehåndværk, smykkekunst, kurvefletning, omgang med heste og ikke
mindst havde de talenter som musikere og magikere.
Det sidste gav dem status som "anderledes" og underholdende indslag ved
fester hos deres velyndere, og de fik som andre farende musikanter
guitarer, som det var nemt at medbringe på deres rejser.
Forsøg på udryddelse
På trods af århundreders skiftevis forfølgelse, forsøg på udryddelse,
mistænkeliggørelse, fornedrelse, landsforvisning, begrænsning i
levevilkår og traditioner og absurd hårde straffe for overtrædelse af
de strenge sigøjnerlove, slog mange sigøjnere sig ned i det
multikulturelle og -religiøse Andalusien, hvor man stadig finder de
fleste af Spaniens sigøjnere.
Sigøjnere og flamenco
Blandt forskerne er der udbredt enighed om, at flamenco aldrig var
opstået i Andalusien uden sigøjnernes tilstedeværelse. Uenigheden
opstår, når forskerne skal forsøge at afgøre, om flamenco er udtryk for
"autentisk sigøjnerkultur", eller om den snarere er et blandingsprodukt
med elementer af andalusisk folkemusik og arabisk og jødisk musik.
Blandt sigøjnere handler diskussionen ofte om, hvorvidt sigøjnere har
særlige forudsætninger for at blive dygtige flamenco-kunstnere.
 |
Sigøjnere 
RSS feed
