|
I Spanien taler alle castillansk, nogle kalder det også espanol. Men ved siden af castillansk findes der tre andre hovedsprog, som er ligestillet med det nationale sprog. Det er katalansk, som man taler på de Baleariske Øer, i Valencia og i Katalonien, gallego, som man taler i Galicien og i Baskerlandet tales der baskisk.
Selvstændige sprog
Baskisk, galicisk og katalansk er selvstændige sprog nøjagtig som
castillansk - ikke dialekter. Cirka en tredjedel af spanierne er i dag
officielt tosprogede. Udover disse fire hovedsprog findes der nogle
hoveddialekter: leonesisk, aragonsk og andalusisk.
Maurisk indflydelse
Spansk er et romansk sprog, der stammer fra latin, som blev talt af
romerne, der erobrede Den Iberiske Halvø for 2000 år siden. Maurerne
var der i 800 år og bidrog med et stort antal nye ord fra arabisk.
Udråbet Olé stammer således fra Allah. Maurerne kaldte Sydspanien for
Al-andalus, hvilket efterfølgende blev til Andalusien.
Verdenssprog
Opdagelsesrejserne spredte castillansk over hele verden. I dag mener
man, at omkring 500 mio. mennesker har spansk som modersmål. Det tales
på alle verdens kontinenter, er officielt sprog i 21 lande, og der
findes store spansktalende befolkningsgrupper i andre lande.
Den
største spansktalende befolkning i lande med andet hovedsprog findes i
USA hvor 44 mio. mennesker har spansk som første sprog.
Fonetisk sprog
Spansk er et fonetisk sprog. Det betyder, at det stort set udtales som
det staves. Derfor lyder det ofte meget mærkeligt, når en spanier
forsøger at tale engelsk. Det gør de dog gerne i turistområderne, især
yngre mennesker. Men det åbner altid mange døre og hjerter, hvis man
kan tale blot en lille smule spansk.
|