AndalusienGuide

Forside arrow Storbyer arrow Córdoba
Córdoba Udskriv Send til ven

cordoba Det hævdes at byen Córdoba i 900-tallet nåede op på et indbyggertal på en halv million mennesker, 3000 moskeer, 113.000 huse og 300 offentlige bade. På et tidspunkt, hvor London og Paris var små mudrede landsbyer med få hundrede indbyggere! Ved nattetide oplystes Córdoba af gadelygter. Gaderne var brolagte og regnvandet blev ledt bort. Fra Sierra Nevadas bjerge lavede man vandforsyning til hele byen. Byen havde smukke pladser med springvand, og der var renovation. 

Europas førende by
Córdobas universitet hørte til de berømteste i verden, hvor man forskede i medicin, filosofi og litteratur. Córdoba var en kultiveret, aristokratisk og kommerciel by. Rygterne om byens rigdom, skønhed og pragt nåede langt omkring. Det skal huskes, at på dette tidspunkt oplevede Europa som helhed en utrolig lav levestandard, men i det sydlige Spanien måtte man afbrænde høsten for at holde priserne oppe!

Den øst-inspirerede levevis, som de muslimske herskere indførte i byen, satte hurtigt sit præg på de indfødte. De begyndte at gå i farvestrålende tøj, med turbaner og espadriller. Digtere og bøger var meget værdsat. Årligt producerede man 60.000 bøger i Cordoba.

Alcazar - det kongelige palads
Alcazar, det kongelige palads, lå midt i byen. Slottet var oprindeligt påbegyndt af romerne. Maurerne udvidede og forskønnede det og skabte smukke haver, ikke kun i slottet, men rundt i hele byen. Det var den kristne konge Alfonso XI, der i 1328 fuldendte Alcázar de los Reyes Christianos.

Det katolske kongepar Ferdinand og Isabelle boede her under deres kamp for at fordrive maurerne fra Andalusien. Alcazar indeholder i dag et museum og haveanlægget er en svalende oase under de høje sommertemperaturer.

cordoba1Den store Moske
Córdobas mest kendte bygningsværk er, Den store Moske, opført  i 700-tallet. Moskeen blev bygget på kun 12 måneder. På stedet lå en ældre romersk basilika, som man byggede hen over. Indgangen er via Patio las Naranjas (appelsingården), som er lys, skyggefuld og med kølende vand. Indvendig er moskeen som en mørk skov med de utallige søjler, der som buerne er rød- og hvidstribede.

Efter de kristnes erobring af Córdoba, lod man en kristen domkirke opføre inde midt i moskeen. Det er et både chokerende og fascinerende syn at opleve to så modsatrettede opfattelser af religion, æstetik og arkitektur. Otte kilometer udenfor centrum ligger en anden stor seværdighed - ruinerne af Medina Azahara - en enorm maurisk paladsby, som kun stod færdig i få år, inden den blev brændt ned.

Velbevaret historisk bydel
Córdoba er ikke længere en vigtig og velhavende by. Den er mindre end i middelalderen. I dag bor her kun 300.000 mennesker. Byen virker i sin helhed uklar i sin struktur og lidt nedslidt. Men den reflekterer stadig den glorværdige fortid i moskeen, Alcazar og det jødiske kvarter Juderia. Og så er den historiske by meget velbevaret. På den ene side af bymuren ligger de ensrettede, gamle snoede gader og på den anden side de lige og brede gader fra nutidens by.

Den gamle bydel kan sætte selv den mest erfarne stifinder på en svær prøve. Næsten alle farer vild. Gaderne er snævre og krogede og ofte forsvinder udsynet til himlen. Pludselig er man helt lost og må spørge om vej for at opdage, at det man leder efter kun er lige rundt om næste hjørne.

Se Córdoba på kort  

Hits: 2331
Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
Sidst opdateret ( søndag 27. april 2008 )
 
Joomla Templates by JoomlaShack