|
 I 1237 flyttede nasriderne ind i Granada og blev Granada hovedby i det sidste uafhængige emirat i Spanien, der også bestod af Alméria og Málaga. Den første mauriske konge Mohammed I lod arbejdet med opførelsen af den berømte paladsby Alhambra påbegynde. Arbejdet stod på igennem 200 år. Det sidste byggeri på Alhambra er et renæssance-palads som den kristne kong Carlos V i 1526 lod opføre. Bygningen har dannet inspiration til Københavns Politigård.
Nationalt monument
De kristne generobrede Granada i 1492. I det 19. årh. trængte Napoleons tropper ind i paladset, og da de rykkede ud igen sprængte de dele af mure og tårne i luften. Den spanske kong Ferdinand VII lod det restaurere, og i 1870 erklæredes Alhambra for et nationalt monument.
I dag fremstår Alhambra sammen med det nærliggende sommerpalads Generalife som et enestående, velbevaret monument over islamisk bygnings- og havekunst. Begge er af sublim, kunstnerisk og historisk værdi.
Vi kan takke den amerikanske amassadør Washington Irving for, at Alhambra ikke er forsvundet. Irving skrev i 1800-tallet bogen "Tales of Alhambra". På det tidspunkt var Alhambra under stærkt forfald. Bogen tager læseren med på en romantisk rejse tilbage til det 14. og 15. århundredes muslimske Granada, der blev regeret af Nasrid-dynastiet, som residerede bag Alhambra-fæstningens solide mure. Irwing skabte fornyet interesse for Alhambra som en vigtig kulturarv.
Unik beliggenhed
Granadas beliggenhed har været medvirkende årsag til at man har kunnet leve der i forholdsvis tryghed. Byen ligger tæt ved kysten, men beskyttet fra denne af Spaniens højeste bjergkæde. På den modsatte side falder landskabet ned mod en frugtbar slette.
Granada blev placeret på og mellem to høje, adskilt af en flod. På grund af beliggenheden får byen en god del nedbør. Arkitekturen i Granada er skabt i god overensstemmelse med dette landskab.
Da byen har nok vand, har man skabt en mængde fontæner, små vandfald og rindende vandløb. I Granada er den islamiske havekunst højt udviklet og stadig rigt repræsenteret. Husene er anonyme udadtil, men indeholder i sit indre, patioen, den frugtbare have. Alle indeholder de vand, som i denne tradition har en rituel betydning, som et billede på paradis eller kosmos.
 Rig maurisk by
Den arabiske forfatter Ibn al-Khatib beskrev i 1300-tallet Granada: "Granadas befolkning er almindeligvis slanke, middelhøje, velskabte og med sort hår. Under diskussioner bliver de let stædige og hidsige. De går ligesom perserne i klæder af silke, uld og bomuld, stribet i fine nuancer.
Hvedebrød hører til den daglige kost. Torvene er fulde af alle slags frugter, navnlig vindruer. Landet er velforsynet med andre frugter: Figner, granatæbler, kastanjer, valnødder og mandler der alle fås året rundt".
Frederico Garcia Lorca
Granada, der i dag har 250.000 indbyggere, er en poetisk by i kraft af sin unikke beliggenhed og smukke arkitektur. Udover Alhambra har forfatteren Federico García Lorca sat byen på verdenskortet. Granada er holdt op med at ignorere ham, som den har gjort i mange år efter hans død, men helt stolt af ham er den heller ikke; som homosekseuel og venstreorienteret passer han ikke ind i borgerskabets billede af en digter.
Først i 100-året for hans fødsel, hvor han blev fejret i hele verden, tog man sig sammen og oprettede et museum for Lorca i familiens tidligere landsted Huerta de San Vicente. Det hedder nu Parque de Federico García Lorca. Men også i det hus i landsbyen Fuente Vaqueros 17 km. fra Granada, hvor Lorca blev født er i dag museum med flere daglige rundvisninger.
García Lorca blev henrettet af civilgarden i borgerkrigens første dage i landsbyen Viznar uden for Granada.
Se Granada på kort
 |
RSS feed
