|
"Quien no ha visto Sevilla, no ha visto maravilla". "Den der ikke har set Sevilla, har ikke set underet."
Sevilla er hovedstaden i Andalusien og har cirka 700.000 indbyggere. Byen tilbyder alt det bedste fra Andalusien. Sevilla har en særlig atmosfære, der emmer af romantik og udadvendt posititv livsstil. Og der findes et utal af steder, hvor man kan gå ud om aftenen.
Romantisk by
Sevilla er en af Europas mest romantiske og smukkeste byer. Kommer man fra lufthavnen skal man først igennem den kaotiske periferi med forstadskvarterer, vejanlæg, industriområder o.lign, men inde bag dette ligger et historisk center af en størrelse, som kun overgås af få andre byer i Vesteuropa. Byen rummer verdens største gotiske katedral.
Hvis man finder et hotel eller en pension i gå-afstand til domirken, så har man stort set alle Sevillias seværdigheder, natteliv og øvrige byliv inden for gå afstand i de fire mest centrale kvarterer: Santa Cruz, Parque Maria Luisa, El Arenal og La Macarena.
Kunstens bedste periode var under de første mauriske monarker. I dag er der meget lidt tilbage fra denne tid, idet de kristne byggede deres værker ovenpå maurernes. I den Hellige Catarinas kirke, St. Marcus kirke og Domkirken kan man i dag se minareter indlemmet i disse kirkers tårne.
La Giralda, som er domkirkens tårn, er nok den mest populære bygning i Sevilla. Den opførtes som minaret til den store moske i 1197. Da de kristne erobrede byen, udtrykte de stor beundring for tårnet, og derfor overlevede det. Navnet La Giralda stammer fra 1600-tallet, hvor man lavede en tilføjelse på ca. 33 m. På toppen troner en vejrhane (una giralda).
Kongeligt palads
Et andet monument i Sevilla er Alcazar. Dette arabiske palads fra 1100 tallet er i dag ikke ægte maurisk. Det skyldes, at paladset, efter de kristnes erobring, blev ombygget og forandret. De kristne fyrster ønskede at bevare en arabisk stil og lod mauriske håndværkere bringe til deres hoffer. Dette, at de kristne brugte mauriske håndværkere udviklede en blandingsstil af romansk, gotisk og arabisk kunst. Denne blandingsstil kaldes for Mudejar og findes kun i Spanien.
På isla de Cartuja, blev der i 1400-tallet bygget et karteuserkloster. Øen ligger midt i floden Guadalquivir, der dengang var mere vandrig og blev brugt som udgangspunkt for sejladser ud over de store oceaner. På øens karteuserkloster sad Christoffer Columbus en overgang og planlagde sin rejse til Indien. En tur, der som bekendt endte med opdagelsen af "Amerika" i 1492.
Se villas åndehul
Derefter fulgte en bølge af nye "opdagelser" og Sevilla nåede sit økonomiske højdepunkt i 1500-tallet. I dag er floden fortsat vigtig i Spanien på grund af den omfattende transport af varer med skibsfart. Men som oversøisk havn blev den allerede i 1600-tallet udkonkurreret af Cádiz.
Rio Guadalquivir er Sevillas åndehul gennem en varm og meget tør sommer. På grund af beliggenheden midt på en stor slette kommer temperaturen især i juli og august måned nemt over de 40 grader i skyggen. Rekorden er 52 grader celcius - i skyggen. Derfor er det også lavsæson for turismen i disse måneder. I siestatimerne, fra klokken 13-18 bør man holde sig i skyggen eller indendøre. Her der der dejligt svalt i skyggen ved floden, fordi der næsten altid er en smule vind. Det kan også anbefales at tage en sejltur på floden og opleve byen set fra vandet.
Området omkring katedralen har mange fine barer, ideelt til en drink og tapas. Santa Cruz distriktet og Argote de Molina gaden kan anbefales frem til midnat. Betis og Alfalfa gaderne har et rigt udvalg af barer og diskoteker der har åbent til sent om natten. Det samme gælder gaderne Marques de Paradas, Julio Cesa og Adriano nær den gamle Plaza de Armas station.
Om sommeren er de mange udendørs barer på begge sider af floden meget populære på grund af de høje temperaturer.
Se Sevilla på kort
|